Hent vores app her »   Få mere gennemslagskraft og indflydelse – download vores app i App Store og planlæg din adfærd  Få mere gennemslagskraft og indflydelse – download vores app i Google Play og planlæg din adfærd     

​Book din plads på et af voreS næste kurSER

​Taler du sort?

Eller giver det, du siger, bare ingen mening?

​Uanset ordlyden er begge meldinger en udfordring, hvis det er responsen, du får, når du skal påvirke andre for at få din holdning, idé mfl. igennem. Her er 6 råd til, hvordan du bedst bliver tydelig, når du vil have indflydelse:

1. Gør dig dit mål klart

Du skal vide, hvad du vil have igennem, før du kan få succes og opnå det. Et klart mål er derfor forudsætningen for, at du kan få indflydelse som ønsket.

2. Sig direkte hvad du vil opnå

Siger du lige ud, hvad du vil have, gør du dig letforståelig. Eksempler er ”jeg har brug for…”, ”jeg forventer…” og ”jeg vil gerne have…”. Her skal således blot tilføjes nogle få ord for, at du kort og præcist kan give udtryk for dit mål.

​”Jeg” er vigtig i denne sammenhæng, for det giver power til dit budskab, at du tør stå ved dit mål og ikke søger dækning bag ”man” eller ”vi”. Med maskeringer som sidstnævnte tager du derimod ”gidsler” med den risiko, at de slet ikke er enige i det, som du vil opnå. Når det kommer frem, falder dit forsøg på at få dine ting igennem til jorden. Du kan derfor med fordel tale for dig selv ved at bruge ”jeg” og i øvrigt formulere dit mål direkte og kort.

3. Undgå derfor fyldord og phthalater

”Nok”, ”måske”, ”muligvis” mfl. gør intet godt for et klart og stærkt budskab, tværtimod: De slører og blødgør og reducerer dets power. Forskellen er vist i sætningerne herunder.

​”Jeg har muligvis nok brug for din hjælp.”

”Jeg har brug for din hjælp.”

4. Argumenter for din sag – hvis det er nødvendigt

​En udbredt uvane er at komme med argumenter, selvom der allerede er opnået accept hos modtageren. Ikke alene er det unødvendigt – det kan også være forbundet med stor fare i den forstand, at du risikerer at komme med argumenter, som får modtageren til at ombestemme sig ift. det, som du vil opnå.

5. Og brug så kun få, velvalgte argumenter

​Vil du eksempelvis være projektleder på et meget vigtigt projekt, er det bedste argument overfor din leder ikke, at det er alletiders mulighed for at prøve dig selv af – derimod er der meget mere gennemslagskraft i, hvad netop dine kompetencer positivt kan tilføre projektet. Brug derfor dette argument – og hold dig hertil uden at tilsætte yderligere, der kan forplumre dit mål om at blive projektleder, som vi også nævnte det i pkt. 4.

For slår du eksempelvis også på, at projektet præcis passer med den tid, som du har til rådighed i din kalender, åbner du for, at din leder begynder at tænke i, hvad du ellers kan fylde din tid ud med. Og så er det ikke sikkert, at han/hun (kun) finder frem til den projektledelse, som du gerne vil have.

6. Lyt aktivt

​I situationer, hvor du ikke bliver forstået, når du vil have dine ting igennem, er det vores råd, at du reagerer med aktiv lytning frem for også at være en doven lytter, som blot konstaterer, at modtagerens modstand ikke giver mening. Det opnår du jo heller ikke dit mål ved.

Aktiv lytning, hvor du spørger ind til, hvad der er uklart i det, du har sagt, har den fordel, at du finder ud af, hvor kæden hopper af hos den, som du skal påvirke for at få gennemført det, du ønsker. Åbne hv-spørgsmål er gode her – du kan for eksempel spørge:

”Hvad er det specifikt, der gør, at det, jeg siger, er sort snak/ikke giver mening for dig?”

Med svaret herpå kan du efterfølgende tilvejebringe det ”missing link”, og så er der igen mulighed for, at du kan komme igennem med dit budskab. – Måske skal der endda slet ikke mere til, for med det ”missing link” er det også sandsynligt, at modtageren reagerer med ”det kunne du jo bare have sagt til at starte med” og derefter giver sin accept på det mål, som du vil have igennem.

Men meget kan altså spares både for dig og den, du vil påvirke, ved, at du indledningsvist følger rådene i denne artikel. Har du brug for træning i den forbindelse, er Power2Influence® kurset for dig.

Har du allerede deltaget på Power2Influence, har du nu fået genopfrisket, hvordan du undgår "LISP" og "LONS", og du kan eventuelt fortsætte repetitionen ved at tænke i, hvordan indflydelsesstilene Persuading, Asserting, Bridging og Attracting passer ind i de seks råd. Har du brug for mere træning, så du kan øge din positive, personlige gennemslagskraft yderligere, er Master In Influence® næste skridt for dig.

​Citat fra deltager på Power2Influence i marts 2015

”Kursets fokus på øvelser er eminent, og den megen feedback gør, at jeg med dette kursus har rykket mig og har mere gennemslagskraft”